Er højteknologiske CNC-maskiner og gode kollegaer noget for dig?

C&L Turned Parts A/S fremstiller drejedele til krævende
industrivirksomheder i ind- og udland, og har blandt de
største kunder opnået status som foretrukken leverandør
og strategisk samarbejdspartner.

Som medarbejder er du midt i en travl hverdag, der
byder på en kombination af nye og spændende opgaver
samt gentagelsesordrer, hvor kreativiteten konstant
sættes på prøve for at øge konkurrencedygtigheden.

Er du uddannet maskinarbejder/industritekniker, vil vi
gerne indbyde dig til en uformel snak om dine ønsker
for en eventuel fremtid hos C&L Turned Parts A/S.

Du vil få en masse faglig input, men også information
om vores virksomhedskultur, der har gjort C&L Turned
Parts A/S til en anerkendt arbejdsplads for mange
medarbejdere gennem tiden, hvoraf et større antal
kan kalde sig 25-års og nogle endog 40-års jubilarer.

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold, og
fremhæver i den forbindelse fri arbejdstøj med
vaskeordning, en aktiv personaleforening og ikke mindst
- et godt kammeratskab.

Har ovennævnte vakt din nysgerrighed, så ring til
Lars Asferg Knudsen på dir. tel. 87 110 109 eller send ham
en mail på lak@c-l.dk, så kontakter han dig for en
uformel snak.

 

  

 





    
C&L Turned Parts A/S · Østre Boulevard 26 · DK - 8930 Randers NØ · Tel. (+45) 87 110 100 · Fax (+45) 87 110 111 · c-l@c-l.dk